Tiltalt for at lade sig hverve til nynazisme: - Vi skreg af grin

Den 17-årige dreng, der lod sig hverve til en højreekstremistisk gruppe, fastholder i Østre Landsret, at han lavede sjov med nynazister

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg vidste ikke, at det var en nynazistisk gruppe. Jeg troede bare, de havde det sjovt.

Sådan siger drengen S., der har sat sig i vidneskranken i Østre Landsret.

Hans tidligere klassekammerat N. er tiltalt for at have ladet sig hverve til den nynazistiske organisation Feuerkrieg Division med den hensigt at begå terror.

quote Jeg havde fået en håndboldskade og kunne ikke spille, så jeg ledte efter et nyt fællesskab at være en del af

Den tiltalte i Østre Landsret

Samtidig er han tiltalt for at forsøge at hverve sin klassekammerat S. til organisationen.

- Hvorfor troede du, at de havde det sjovt? spørger anklager Hanne Christensen.

- Jeg sad jo ved siden af ham i timerne i skolen. Jeg kunne se, at de sendte sjove jokes til hinanden, og at de skrev sammen. N. (den tiltalte, red.) grinede meget, svarer drengen.

Ønsker hvidt overherredømme

At det hele var sjov og ballade er også den 17-årige tiltaltes egen forklaring. 

Torsdag har han i Østre Landsret forklaret sig og går efter en frifindelse i sagen, der er rejst mod ham.

I maj sidste år blev han idømt fem og et halvt års fængsel for forsøg på at hverve S. til den højreekstremistiske gruppe og for at fremme organisationen, blandt andet ved at være med til at skrive deres håndbog. 

Den tiltalte dreng fortæller i sin dagbog, at han er blevet nazist og er 'en af Hitlers soldater'.
Den tiltalte dreng fortæller i sin dagbog, at han er blevet nazist og er 'en af Hitlers soldater'. Foto: Ritzau Scanpix

Feuerkrieg Division bekender sig til den såkaldte Siege-kultur, hvor målet er at omstyrte det eksisterende samfund og erstatte det såkaldt hvidt overherredømme. 

Omstyrtningen skal foregå ved at mange medlemmer begår såkaldt enkeltmandsterror.

Vi var en flok 15-årige drenge

Mens drengen ønsker en frifindelse, går anklager Hanne Christensen efter at få drengen dømt i videre omfang end i byretten. 

Her blev han nemlig frifundet for to af anklagemyndighedens påstande. 

Blandt andet frifandt man den tiltalte for at have ladet sig hverve til Feuerkrieg Division for at begå terror, fordi man ikke troede på, at han havde planer om selv at udøve terrorvirksomhed.

Er du ven eller pårørende til en person, du er bekymret for?

Har du bekymringer for ekstremisme, kan du henvende dig til hotline mod radikalisering i tidsrummet 8-22 på telefon 41 74 90 90. Læs mere på https://antiradikalisering.dk/ eller på https://stopekstremisme.dk/er-du-bekymret/hvor-kan-du-henvende-dig

Hotline mod radikalisering fungerer som et samlet nationalt kontaktpunkt, hvor alle i det danske samfund – både fagpersoner og andre borgere – kan henvende sig, hvis de har konkrete bekymringer om ekstremisme. Hotlinen er bemandet med medarbejdere inden for forebyggelse af ekstremisme og bistår med rådgivning.

Kilde: Udlændingestyrelsens Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme.

- Det var der jo ikke nogen af os, der havde til hensigt i den gruppe, siger den i dag 17-årige dreng under sin forklaring, og fortsætter: 

- Vi var en flok 15-årige, der sad og chattede med hinanden. Vi sendte billeder, og vi sendte alt muligt forskelligt. Men folk sidder jo langt fra hinanden, og det meste af det, der bliver skrevet, er jo løgn og latin.

Den tiltalte dreng, der nu i to år har været varetægtsfængslet i surrogat på en ungdomsinstitution, er både velformuleret og høflig.

Vi skreg af grin

Han fortæller, at han selv fik tilsendt et link til en nynazistisk gruppe, da han var 14 år og spillede computerspil. 

Drengen meldte sig ind i gruppen, og da den gik i opløsning, fandt han i stedet Feuerkrieg Division, hvor han meldte sig ind i julen 2021.

Læs også
Hvem er den mystiske nazigruppe Feuerkrieg Division?
Læs også
Hvem er den mystiske nazigruppe Feuerkrieg Division?

Den 17-årige forklarede torsdag i retten, at han udelukkende meldte sig ind, fordi det var sjovt at narre nynazisterne. Imens talte han med to-tre andre i et computerspil, som også prøvede at blive optaget i gruppen.

- Vi gjorde det sammen, vi skreg af grin, men det var kun mig, der blev optaget, siger han.

Kaldte sig White Power

Samtidig samlede den 15-årige dreng sig et gedigent online-bibliotek af nazistisk og islamistisk propagandamateriale. 

Henrettelsesvideoer, nynazistiske manifester og bombemanualer blev alt sammen gemt i The Forbidden Library, en elektronisk sti, som drengen delte med andre fra Feuerkrieg Division, men også med sin klassekammerat.

Læs også
Nynazister lokker unge ind i ekstreme miljøer med humor og gaming
Læs også
Nynazister lokker unge ind i ekstreme miljøer med humor og gaming

- Der er nogle bøger her, du skal læse, forklarer klassekammeraten, at N. sagde til ham.

Forsvarer Lasse Martin Dueholm tvivler dog på klassekammeratens forklaring om, at han ikke anede, hvad han var i gang med at blive medlem af.

- Du kaldte din profil White Power. Hvorfor gjorde du det? spørger han vidnet.

Læs også
Fandt naziflag og Hitler-bog hos terrortiltalt dreng
Læs også
Fandt naziflag og Hitler-bog hos terrortiltalt dreng

- Det kan jeg ikke helt huske, siger drengen S.

- Men ved du, hvad det betyder? spørger forsvareren.

- Jaeh…lyder det lidt spagt fra drengen, der selv blev sigtet for at lade sig hverve til Feuerkrieg Division samtidig med den tiltalte. 

Sigtelserne mod S. er dog efterfølgende blevet droppet igen. 

Jeg var ikke klar i hovedet

Klassekammeraten til den tiltalte erkender torsdag, at han gerne ville med i det fællesskab, som den tiltalte N. hyggede sig så meget med i skolen. 

- Jeg havde fået en håndboldskade og kunne ikke spille, så jeg ledte efter et nyt fællesskab at være en del af. Det så sjovt ud, siger han.

Forsvareren påpeger, at klassekammeraten både fik tilsendt stickers fra Feuerkrieg Division og en video, hvor en mand får skudt hovedet af, dagen før han skriftligt rykker den nu tiltalte for, hvornår han kan blive optaget i organisationen.

Læs også
Tiltalt teenagers dagbog: - Jeg er en af Hitlers soldater
Læs også
Tiltalt teenagers dagbog: - Jeg er en af Hitlers soldater

- Ja, jeg ved det ikke. Jeg var ikke helt klar over, hvad de lavede. Jeg tænkte ikke klart, siger klassekammeraten.

Også et vidne fra Center For Terroranalyse og en ekspert fra Europol skal vidne i sagen, der fortsætter i næste uge. Sagen forventes afsluttet i løbet af maj. 


Nyhedsoverblik