Nødtoilet, bønner og clockradio - sådan forbereder du dig på krisen

Frygten for, at krig eller katastrofer rykker tættere på, stiger i befolkningen, selvom der lige nu ikke er nogen officiel trussel mod Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Otte plader chokolade og frikadeller i fedt - ikke sovs.

Sådan lød nogle af forslagene til, hvad en nødforplejning kunne bestå af i pjecen Hvis krigen kommer fra 1962.

quote Rusland spionerer blandt andet mod kritisk infrastruktur

Forsvarets Efterretningstjeneste

På denne tid var Den kolde krig et af de varmeste emner.

I dag er der krig i Europa, og i december kom Forsvarets Efterretningstjeneste så med en fornyet risikovurdering.

- Rusland spionerer blandt andet mod kritisk infrastruktur og forbereder sig sandsynligvis også på at kunne udføre sabotage på dansk område i tilfælde af eskalerende konflikt eller krig, oplyste Forsvarets Efterretningstjeneste.

De officielle råd

Beredskabsstyrelsen har seks tips til, hvordan man forbereder sig på krise og katastrofe.

  1. Kend til 1-1-2

  2. Vid, hvordan du får information

  3. Vær kildekritisk

  4. Kend nærområdets udfordringer

  5. Sørg for, at du kan tilkalde hjælp

  6. Tænk over dine særlige behov

Derfor er interesseorganisationen Folk og Sikkerhed kommet med en guide til, hvordan man skal forholde sig, hvis krigen i Ukraine udvikler sig til noget, der kommer tættere på Danmark.

10 råd mod krisen

Organisationen Folk og Sikkerhed er en forsvars-, beredskabs- og sikkerhedspolitisk organisation med 75.000 medlemmer via deres medlemsorganisationer.

- I vores nabolande Norge, Sverige, Finland, de baltiske lande, Polen og Tyskland har befolkningen modtaget tilsvarende orientering om, hvordan man skal forholde sig, hvis der sker noget uforudset.

- Det, syntes vi, ærlig talt, der manglede i Danmark, siger Torben Ørting Jørgensen, der er pensioneret kontreadmiral og formand for organisationen Folk og Sikkerhed

Torben Ørting Jørgensen går her guidens ti råd igennem.

- Vi har jo set senest i forbindelse med covid-pandemien, at med udsigten til begrænsninger i udgang rendte folk ned i supermarkederne og flåede toiletpapir ned af hylderne.

- Her anbefaler vi, at folk tænker sig lidt om og sørger for, at man har de ting, man ved, der skal til for at holde sin familie kørende i en uge i huset, siger Torben Ørting Jørgensen.

Kort om guiden

De ti råd er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter fra det civile beredskab, som står for de offentlige myndigheders planlægningsansvar og arbejde for at løse opgaverne under krise eller krig.

- En af de ting, der kan blive berørt ved krise, cyberangreb eller andet, er adgangen til ferskvand, siger Torben Ørting Jørgensen og fortsætter:

- Myndighederne siger, at en voksen person skal bruge tre liter vand om dagen, og så kan man jo selv gange op med beboere i husholdningen og antal dage.

- Hvis man har nogle vanddunke, fylder dem med vand og stiller dem mørkt og køligt, så kan de holde et halvt års tid.

- Når vandforsyningen afbrydes, så betyder det også, at de sanitære installationer ikke virker, som de plejer.

Det kan medføre en stærkt ubehagelig lugt.

- Hvis man har sorte affaldssække, kan man polstre toilettet med dem. Efterfølgende kan man brænde de her sække eller på anden måde sørge for, at de kommer af vejen, siger Torben Ørting Jørgensen.

Frygten for krig

I en megafonmåling, som TV2 fik lavet i 2023, svarede 49 procent af danskerne "helt enig" eller "overvejende enig" til spørgsmålet:

Jeg frygter at krigen i Ukraine eskalerer ud over Ukraines grænser.

I februar 2024 svarede 62 procent det samme.

- Vi er alle sammen vant til, at vi kan gå ned og svinge dankortet, når vi skal handle ind. Det kan være en af de ting, der enten ikke kan være strøm til eller bliver udsat for et cyberangreb.

- Vi henstiller til, at man sørger for at have en lille reserve af mønter til rådighed, så man kan købe ind, hvis der er behov for det.

- Det har noget at gøre med, hvor man bor henne. Har man noget familie, der bor højere oppe, hvis det for eksempel er stormflod, man er bekymret for, siger Torben Ørting Jørgensen.

- Tænk scenarierne igennem for, hvad man kan gøre for at bringe sig i en bedre position og tal med familiemedlemmer og andre om det.

- Man kan jo næsten ikke tænde et tv eller gå på nettet uden, man bliver bevidst om, at der er krig i Ukraine, der er ufred i Gaza og forandrede klimaforhold.

- Det er værdifuldt, at man sætter sig ned og taler med sine børn om det og siger: Hvis vi bare opfører os lidt fornuftigt, så kan vi sørge for, at vi er i stand til at klare os i en uges tid.

- Så ro på.

- Hvis fjernvarme eller lignende bryder sammen, kan det godt være, man skal rykke ind på færre værelser og sørge for at holde temperaturen oppe med de muligheder, man nu har.

- Det kan være alt fra påklædning til at være flere mennesker i samme rum, siger Torben Ørting Jørgensen.

72 Timer

Kan du klare dig i 72 timer, hvis samfundet, som vi kender det, pludselig bliver sat ud af funktion?

Det kan prepper Jan Hansen fra Sydsjælland. Men hvad kræver det egentlig? Og hvor realistisk er det, at en krig venter lige rundt om hjørnet?

Det undersøger TV2 ØST i en ny dokumentarserie, 72 timer, som kan ses på TV2 ØST Play.

- Man skal blandt andet have en lygte i huset og batterier til en FM-radio, så man kan følge med i, hvad der foregår.

- Levetiden på batterier bliver længere, hvis de opbevares mørkt og køligt.

- Det er vigtigt, at vi lytter til de meldinger, der kommer fra myndigheder for at gøre os bevidste om, hvad situationen er.

- De kan blive sendt på sms eller de kan komme over FM-radioen, der er det eneste, man kan være sikker på at kunne kommunikere igennem, hvis det digitale netværk ikke længere eksisterer.

- Her handler det om at have et forråd af receptpligtig medicin, smertestillende medicin og lidt plastre og jod.

- Hvis der er tale om et atomudslip, er det muligt at købe jodtabletter for børn, gravide og unge mennesker mod påvirkning af radioaktivitet, siger Torben Ørting Jørgensen.

Ingen militær trussel

Selvom der lige nu er krig i Ukraine og at Rusland, ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste, sandsynligvis forbereder at kunne udøve potentiel sabotage på dansk område, så er der endnu ikke en officiel trussel.

Læs også
Et hemmeligt sted forbereder han sig på katastrofen - og han er ikke alene
Læs også
Et hemmeligt sted forbereder han sig på katastrofen - og han er ikke alene

- Den officielle udmelding er stadig, som den var efter murens fald - den kolde krigs afslutning: Der er ikke nogen aktuel militær trussel i Danmark, siger Flemming Nygaard Jørgensen, der er beredskabsdirektør i Midt- og Sydsjællands Brand og Redning.

Torben Ørting Jørgensen understreger, at følger man de ti råd, vil det være til stor gavn for beredskabet, hvis krisen rammer.

Læs også
Mystisk flaskepost skyllet i land - trækker tråde til krigen
Læs også
Mystisk flaskepost skyllet i land - trækker tråde til krigen

- Når de kan operere på en forudsætning om , at vi alle har forberedt os på at kunne klare os en uges tid, så kan de bruge alt deres energi og kræfter på at hjælpe de mennesker, der er direkte berørt eller ikke har taget de samme forholdsregler, siger Torben Ørting Jørgensen og afslutter

- Sund fornuft og rettidig omhu, det er nøgleordene.

Se første afsnit i serien 72 Timer på TV2 ØST Play her.


Nyhedsoverblik