Nyhedsoverblik

Flere vil shoppe røgfrit

Gågader og andre steder, hvor mange mennesker er samlet, skal være fri for røg, mener 63 procent.

Det viser en måling, som er foretaget af Yougov for Trygfonden.

Til sammenligning var 48 procent af den mening, da samme måling blev lavet i 2016. Dengang og nu er cirka 5000 repræsentativt udvalgte spurgt.

Underdirektør i Trygfonden Jette Jul Bruun finder udviklingen markant.

- Der er en bevægelse i gang, hvor flere har en restriktiv holdning til rygning og synes, at det er samfundet, der skal gøre noget for at skabe røgfrie miljøer, siger hun.